Alt hvad en bygningskonstruktør har brug for

Anders Juul har mere end 30 års erfaring som bygningskonstruktør og driver i dag Juul’s Tegnestue. I dette interview fortæller Anders om sit effektive workflow – og hvordan han som bygningskonstruktør og solo-selvstændig bruger Archicad og Twinmotion som centrale værktøjer i sit daglige virke.

Dagligdagsarkitektur skabt af en bygningskonstruktør, der efter eget udsagn er lidt forfængelig, kan jo ikke gå helt galt. Anders Juul er indehaver af Juul’s Tegnestue, der arbejder med enfamiliehuse, om- og tilbygninger, myndighedsprojekter og mindre skitseforslag. Som enmands-tegnestue er Anders Juul afhængig af at kunne håndtere alle processer – fra tidlige skitser og visualiseringer til LCA-beregninger og konstruktionstegninger – i ét enkelt og effektivt workflow. Sammen med Adobe- og Office-pakkerne dækker kombinationen af Archicad og Twinmotion alle hans behov.

”Jeg er uddannet bygningskonstruktør, og selv om jeg ikke er arkitekt, kan jeg sagtens indrette et hus. Jeg har hverken AutoCAD, Revit eller SketchUp, men med Archicad og Twinmotion kører det helt perfekt. Min arbejdsstation skal bare fungere, og jeg elsker Archicad. Som bygningskonstruktør mangler jeg ikke noget, når jeg arbejder med dette setup,” indleder Anders Juul, da vi besøger ham på tegnestuen mellem Horsens og Juelsminde.

God modelleringsskik strømliner LCA-beregningen

En af fordelene ved BIM er de data, der indgår i BIM-modellerne. Derfor kan det betale sig at give BIM-modellen lidt ekstra opmærksomhed i de tidlige faser for at høste gevinsten senere i projektforløbet.

 ”Jeg går meget op i at modellere rigtigt fra starten og vil gerne have, at der er farve på, og at alting står HELT skarpt. En tegning skal også være flot, så her bruger jeg lidt ekstra arbejde i 2D, selv om det hele faktisk fungerer automatisk ud fra modellen. Derudover sørger jeg for at få det rigtige terræn og de rigtige materialer ind tidligt, så jeg ikke skitser noget, der ikke kan lade sig gøre. Når modellen er korrekt og afspejler virkeligheden, er det nemt at trække snit, facader, vinduer, døre og arealer ud i lister. Det er energiingeniøren rigtig glad for, og det sparer omkring 15% på energiberegningen, hvis jeg kan strukturere informationerne på en måde, der giver mening for ingeniøren. Det giver jo ingen mening, hvis han skal måle op på en PDF,” uddyber Anders Juul, der typisk er involveret i projekterne fra skitsefasen til aflevering af hovedprojekt.

”3D-modellen er guld værd, når projektet fortsætter i hovedprojektet og danner udgangspunkt for LCA-beregninger i DesignLCA. Hvis jeg lægger lidt mere arbejde i skitseprojektet, er alt jo næsten klart, når jeg starter hovedprojektet. Det gør det lettere for mig at arbejde hurtigt, så projekterne bliver mere rentable, når jeg arbejder struktureret med 3D-modellen fra starten af. Der er masser af automatiseringer i Archicad, som det virkelig kan betale sig at benytte. Det sparer mig – og i sidste ende mine kunder – for en del tid,” fortæller Anders. ”Jeg modellerer altid tagspær i 3D, så de automatisk kommer med i tegningerne og også indgår i LCA-beregningen. – Så pludselig hænger det hele sammen. Det er noget, jeg under alle omstændigheder ville gøre senere, så det handler faktisk mest om, hvilke opgaver jeg har flyttet fra projekteringen frem til skitsefasen.”

Erfaring kommer kunderne til gode

Anders forklarer, at hans 3D-modellering mere eller mindre stopper ved myndighedsprojektet, hvorefter han bruger resten af tiden på at beskrive projektet detaljeret i tegningsdokumentationen. Et typisk skitseforslag tager 15–20 timer, myndighedsprojektet omkring én dag, hvorefter projekteringen kan færdiggøres på halvanden uge, da denne del også indebærer koordinering med ingeniørtegninger. Myndighedsprojektet er afgørende for, at et givent byggeprojekt bliver rentabelt for tegnestuen. ”Jeg har jo lavet det her hele livet, og det kommer mig til gode nu,” lyder det fra Anders, der er blevet en ivrig fortaler for at starte projekterne ordentligt fra starten.

Han visualiserer langt de fleste projekter med Twinmotion og bruger gerne lidt ekstra tid på at fordybe sig i denne del af processen. Anders mener ikke, at BIMx skaber den samme realisme, men til gengæld fremmer det forståelsen hos kunderne, der jo ikke er byggesagkyndige. Anders sender alle skitseforslag ud til kunderne i BIMx, så de selv kan gå rundt i projektet. Det kræver lidt ekstra arbejde, men til gengæld kan kunderne se, at der er tænkt over alle detaljerne.

LCA kræver tidlig projektscreening

Det er næppe en overraskelse for de fleste læsere af dette interview, at LCA-beregninger nu er en obligatorisk del af bygningsreglementet. Det er oplagt at udnytte BIM-modellens iboende data til at automatisere LCA-beregningerne – og Anders Juul var en af de første, der omfavnede DesignLCA til dette formål.

Typisk laver Anders en tidlig screening i DesignLCA med energiberegning i Archicads Energy Evaluation, får udarbejdet en indledende energirammeberegning fra en energiingeniør under myndighedsprojektet og justerer den endelige LCA-beregning under projekteringen.

Der var meget nyt at sætte sig ind i efter sommerferien. Nu er der jo helt nye krav, som virkelig gælder, og som jeg kan komme til at hænge på. Derfor har jeg forsøgt at sætte mig ind i alle dele af regnestykket,” erindrer Anders, ”Når jeg laver LCA-beregninger, bruger jeg GRAPHISOFT Center Danmarks template, hvor jeg bare skifter tegningshovedet ud, tilføjer autotekster og tilretter tegningslisten. Når jeg tilføjer materialer med produktspecifikke EPD’er, kopierer jeg fra tidligere projekter. Nu har jeg samlet alle de materialer og EPD’er, jeg skal bruge og er allerede blevet god til DesignLCA. Så nu kan jeg lave LCA-beregninger på nye skitseprojekter, uden at det egentlig er så slemt. Inden jeg selv arbejdede med det, troede jeg, at det var et langt større arbejde og meget sværere at komme under grænseværdien. Når man først er kommet ind i arbejdet med LCA, er det sindssygt spændende – og det er altid fedt at lære noget nyt.

Giver indsigt i hvad der påvirker det endelige LCA-resultat

Et af de konkrete projekter, som Anders Juul har tegnet fra bunden og lavet LCA-beregning på, er Skovslugten, der – som navnet indikerer – er placeret i en skov. Anders er meget tilfreds med det endelige resultat og også glad for den indsigt i klimapåvirkningen, som projektet har givet ham.

”Energiberegningen betød lidt mere, end jeg havde forventet, mens mange andre dele, som isolering og maling, betød mindre, end jeg troede. Det var også interessant at opdage, at mursten, beton, tagsten og Leca-blokke ikke længere er så gode at anvende ud fra et klimaperspektiv. Papirgranulat giver ikke den store fordel i forhold til mineraluld, mens sedumtaget bestemt ikke er en fordel på grund af plastikbakkerne og det underliggende tagpap. Omvendt giver det bygningen et godt og skovtilpasset udtryk. Skovslugten endte med et klimaaftryk på 6,4 CO₂e/m²/år, så der er stadig lidt afstand til grænseværdien.”

Anders afrunder interviewet med at fortælle, at han har et godt samarbejde med Andreas Isager fra Isager Arkitekter, der ”nørder rigtigt meget med Archicad”. Derudover tegner han alle projekter for HR Rasmussen, og for tiden har så meget i kalenderen, at han af og til må takke nej til nye opgaver.

Det sidste er ikke særligt overraskende, for besøget på Juul’s Tegnestue giver indtryk af en tegnestue, der værner om alle de projekter, den involverer sig i – og en erfaren indehaver, der formår at balancere udviklingen af et effektivt workflow med ønsket om at have ’glade og tilfredse kunder og lave gennemarbejdede projekter, hvor det hele bare spiller.’

Udsigten fra Juul’s Tegnestue er ikke sådan at kimse af…