Gennemtegnede projekter er nøglen til veludført byggeri

Gennem et langt arbejdsliv har Lars Kjølby arbejdet med projektering og installation af sprinkleranlæg. I dette interview kommer han med et bud på, hvorfor mange byggeprojekter støder ind i udfordringer, der nemt kunne undgås.

”Min gamle universitetsprofessor, Bent Flyvbjerg, skrev i bogen ’How Big Things Get Done’, at stjernearkitekten Frank Gehry til dels forklarer sin succes med Guggenheim Museet i Bilbao og mange af hans andre projekter med, at de blev tegnet helt færdige på computeren inden byggeriet startede. Det var jo helt ekstraordinært at udvikle og bruge den software i 1990'erne, og derfor også helt skørt, at i dag hvor BIM-programmer er tilgængelige for alle, så bruger vi slet ikke teknologien fuldt ud,” indleder Lars Kjølby vores interview.

Lars Kjølby er uddannet civilingeniør i international teknologioverførsel og har fra 1988-2020 drevet VVS-virksomheden Hjernø A/S, der specialiserer sig i projektering af sprinkleranlæg. For fem år siden solgte han aktierne til brødrene Gustafsen, og i dag er han stadigvæk ansvarlig for firmaets sprinklerprojekter og er derudover indehaver af rådgivervirksomheden Sømunk, der arbejder med udbudsmaterialer for sprinklerarbejder.

Manglende gennemprojektering fører til sjusk under udførelsen

Kjølby fortæller, at der i dag er mange flere forventninger til detaljeringen af tegningsmaterialerne fra ingeniørerne i forhold til tidligere, hvor der var mere almindeligt at lade entreprenørerne tegne projekterne færdige.

”Ingeniørerne skal tegne mere i dag. Men det er vigtigt, at vi tegner på det rigtige tidspunkt. Vi skal tegne meget mere, meget tidligere, så alt er gennemprojekteret inden udførelsen. Sprinkling er ikke top of mind hos hovedparten af byggeriets aktører, og derfor har der aldrig været den store interesse for gennemprojektering af sprinklerinstallationer. Det omvendte gælder ventilations-projekter, som bliver tegnet helt om af entreprenøren efter udbudsfasen. Mens ventilation trumfer på grund af størrelsen, og lys trumfer på grund af synligheden, accepterer vi, at sprinkling er nederst i hierarkiet,” forklarer Lars Kjølby.  

Han er overbevist om, at meget ekstraarbejde under udførelsen hænger sammen med, at rådgiverne ikke gør projekteringen helt færdig. Og på trods af, at BIM programmer i dag er tilgængelige for alle, mener han ikke, at vi bruger dem nok og udnytter det de kan.

Archicad gør hverdagen behagelig  

Den manglende brug af BIM er ikke noget, der ligefrem tynger Kjølby.

 ”Jeg er fuldstændig afhængig af MEP Designer i Archicad, som jeg har tegnet i siden 2017. I de sidste 5 år har jeg ikke haft en arbejdsdag, hvor jeg ikke bruger programmet. Det gør hverdagen behagelig, når jeg tør tro på, at projektet kan bygges. Jeg samler først alt tegningsdokumentation fra arkitekter, ingeniører og entreprenører i Archicad, for at danne mig et overblik over bygningens proportioner. Derefter klipper, fletter og skitserer jeg videre, indtil jeg har et design, der omfatter sprinklernes placering og principielle rørføringer. Dette tegner jeg efterfølgende færdigt i en minimalistisk udgave med plan og snit og måske en IFC, som så går videre vores eksterne BIM-tegnere, der modellerer rørføringer og uploader 2D-tegninger og 3D-modellen til Autodesk Construction Cloud eller Dalux.”

Kjølby bruger også Archicad til at trække omfattende forskrifter og regler ind som PDF, opdeler dem på forskellige tegninger og breder dem efterfølgende ud på. Det gør det nemt for ham at finde rundt i krav og dokumentation i høj detaljeringsgrad.

”Hvis jeg ikke gjorde det, ville det være svært at få overblik og plads til alle detaljer på de slides vi sidder med på projekteringsmøder. Jeg benytter også 3D-text og vores “isvaffel” som indsætningspunkt, for at sikre at alle fag-modeller er placeret, roteret og skaleret korrekt. 3D-tekst gør det lettere at finde rundt i IFC-modellerne og gør også vores projekter mere robuste overfor IFC.”

XXXL-reolsystem i verdens mest automatiserede lager

Aktuelle projekter omfatter blandt andet tre højhusbyggerier, to automatlagre, et fodboldstadium, et par våbenfabrikker, et kontorhus i biobaserede materialer, en kemisk fabrik, et laboratorium og et parkeringshus. Derudover fremhæver han et projekt for Mascot, hvor deres lager udbygges med et 10.000 m2 robotlager, hvor tusindvis af små plastkasser suser rundt i op til 20 meters højde.

 ”Man kunne tro, at et sådant system var meget veldokumenteret fra leverandørens side. Det er det også, når det gælder logistikken, men set som en konstruktion i en bygning er der meget få oplysninger til rådighed for sprinklervirksomheden, der skal have placeret over 40.000 sprinklere på tværs af reolen. Her er den robuste samling af deloplysninger afgørende for at kunne bestille de mange tons fabriksfremstillede rørstykker, så de passer,” forklarer han med en slet skjult henvisning til at det ville have været en svær opgave at løse uden et fleksibelt BIM-program.

For at undgå altødelæggende brandulykker er der en sprinkler for hver plads i reolen, der sidder tæt for at sikre at en eventuel lokalt opstået brand ikke spredes til andre steder i reolen.

”Jeg sætter sprinklerne ind i bygningen, ud fra et væld af parametre, viden og erfaring. Strukturen bliver meget ensartet, hvilket kun er en fordel. Reol-leverandørerne tegner ikke i 3D, så kollisionskontrol er umulig. De tegner kun få snit, og kun udvalgte steder, som viser reolernes forskellighed. Nogle gange er reolsystemerne købt, så de ikke passer med brandstrategien. På projektet lægger jeg fag-modellerne sammen i BIMcollab Zoom, og kontrollerer  om sprinkler-systemet passer med bygning og reolsystemer. Vi får skåret og sammensvejset rørsystemet i udlandet, som leveres til pladsen med koder på, at de kan samles næsten som et LEGO-sæt. Det er derfor vigtigt, at alting er gennem-projekteret. Passer alt ikke sammen, så ryger overskuddet, da vi ikke bliver kompenseret for mindre fejl i processen.”

Plads til IFC-forbedringer blandt branchens aktører

Samarbejde mellem fagdiscipliner er afgørende for et vellykket projekt. IFC er et område, der netop fremmer tværfagligheden – og er samtidig et felt, hvor Lars Kjølby mener at der er masser af plads til forbedring.

”IFC-udveksling fungerer i praksis forfærdeligt dårligt. Til trods for, at vi altid indgår aftale om at udveksle tegninger som IFC, så bliver projekternes primære ingeniør-og arkitektvirksomheder i deres egen Revit-verden, hvor der løbende smårettes og byggerierne aldrig bliver tegnet færdige inden udførelse. Tag for eksempel loftplaner – pladerne og skinnerne til nedhængte lofter er aldrig med i modellen, selv om det snildt kan lade sig gøre at modellere dem. I Revit tegnes ofte kun et “grid” i 2D, men ikke 3D-geometri. Hvis sprinklere skal sidde midt i hver loftsplade, kræver det, at hver plade er modelleret. Når der mangler 3D-geometri i BIM-projektet, kommer det ikke med i IFC-udvekslingen, som jo er et ufravigeligt krav på offentlige projekter. Og i en tid hvor Dalux bliver valgt som informationsplatform, bliver koordinering derfor ofte til en lettere umotiveret surfen i bygningsmodellen i stedet for et målrettet forløb, der gavner projektet,” afslutter Lars Kjølby og afrunder vores interview.

Det er altid interessant at dykke ned i byggeriets nicheområder, som mange af os ikke skænker mange tanker i en hverdag, hvor dem der råber højest – og som Kjølby så fint illustrerer med fortællingen om installationshierarkiet – er mest synlige får mest indflydelse. På trods af, at de mindre fagområder spiller en afgørende rolle for sikkerhed, funktionalitet og i sidste ende økonomi. Måske er det en af forklaringerne på, at specialisterne indenfor de mindre fagområder er nødt til at være ekstra kreative og arbejder med en helhedsorienteret forståelse for projekterne, som vi alle kan lære af.