HVAD ER OPENBIM
Tilgængelig viden
OpenBIM handler om samarbejde og vidensdeling. Dette sker gennem åbne standarder, som ikke er ejet af én særlig virksomhed, virker bedst til ét BIM-program, som ligestiller alle aktører og som giver fuldt ejerskab til dine projekter og data.
Åbne standarder
Den åbne standard for BIM hedder IFC, og er et filformat som udgives af buidlingSMART. BuildingSMART er en uafhængig, international, nonprofit-organisation, der i Danmark er en del af organisationen Molio, som lave danske standarder som f.eks. lagstrukturer, mappestrukturer og klassifikationssystem.
IFC-guide
Molio, buildingSMART, SHL og GRAPHISOFT Center Danmark har udarbejdet en guide til at eksportere IFC fra både Revit og Archicad.
Guiden er gratis og kan hentes hér →
IFC er for BIM-programmer, hvad PDF er for Word eller hvad JPEG er for Photoshop. IFC filer kan gemmes og åbnes fra de fleste BIM-programmer, hvilket gør det muligt at samarbejde med BIM, selv om man ikke benytter samme BIM-program. Man kan “linke” IFC-filer ind i BIM-programmet, som man kender det fra Xref af DWG-filer i AutoCAD.
IFC fremmer samarbejde
IFC er det oplagte filformat til at koordinere fagrådgivernes løsninger og lave kvalitetssikring af fagmodellerne hver for sig og for disciplinerne op imod hinanden. Sidstnævnte kaldes også kollisionskontrol. De fejl der opdages kan udveksles med et andet åbnet filformat, BCF, som er optimalt til administration af fejl på tværs af fagdiscipliner og softwareplatforme.
En sidste fordel ved IFC-filer er, at der findet en række gratis “viewere”, som kan åbne IFC-filer og vise dem. Et par eksempler på gratis viewere er Solibri Anywhere og Trimble Connect, men også Adobe Acrobat kan åbne IFC-filer og gemme dem som en 3D-PDF.
IFC er det filformat som er krævet som aflevering på offentlige projekter i mange lande over hele verden. I Danmark er IFC påkrævet gennem statens IKT-bekendtgørelser.