Fra 2D til BIM på rekordtid

En utålmodig partner, klare deadlines og afsatte ressourcer hos den implementeringsvarlige. Det er hovedingredienserne i BOGLs succesfulde skift fra en 2D- til en fuldbåren BIM-landskabstegnestue.

Der er en kombineret ro, koncentration og afslappet stemning øverst på Tranevej i Københavns hippe Nordvest-kvarter, der efterhånden huser perlerække af landets førende landskabstegnestuer. Vi er taget på besøg hos BOGL og har sat Adam Bang, stiftende partner og administrerende direktør, og landskabsarkitekt René Alexander Fischetti i stævne til en snak om hemmeligheden bag deres imponerende konvertering fra 2D til Archicad og LAND4.

Historien om BOGL starter i 2008, hvor Adam Bang og Jens Linett under den store økonomiske krise beslutter sig for at oprette en landskabstegnestue. Marie Furbo var deres første ansatte og er i dag partner i den prisvindende tegnestue, der tæller over 30 ansatte, hvoraf seks arbejder fra deres kontor i Oslo. Hvor BOGL primært arbejdede med landskab omkring boligprojekter i tegnestuens første år, er det i dag totalrådgivning på store parkprojekter, klimaprojekter og kystsikring, kombineret med store projekter for almene boligselskaber og skoler, der fylder på tegnestuen.

“Generelt har vi været heldige med at lande større og større projekter, hvilket er en luksus for en tegnestue som vores. Vores totalrådgivningsopgaver har medført en type landskabsprojekter, hvor vi er rykket fri af bygningsarkitekterne og nu sidder på lige fod med ingeniører overfor bygherre,” indleder Adam Bang.

Landskabsfaget oplever stor anerkendelse

”Vores DNA er lidt svær at indfange. Vi er meget insisterende – og måske også nogle gange irriterende. Og så bruger vi altid vores rådgiverhonorar til fulde. Men omvendt er dette også med til at udvikle tegnestuen, og gør at vi bliver ved med at skubbe fremad – hvilket jo skaber merværdi for vores bygherrer,” fortæller han.

Spurgt til landskabsfagets udvikling gennem BOGLs levetid falder svaret prompte. ”Der er bestemt en ny respekt for faget i dag. Vi oplever et nyt fokus, hvor mange projekter starter med landskabet. Den voksende anerkendelse understreges også af, at mange af de store arkitekt- og ingeniørfirmaer i dag har store landskabsafdelinger. Derudover har stadsarkitekten i København har også haft stor indflydelse på fagets voksende anerkendelse.”

Han forklarer, at konkurrencen blandt danske landskabsarkitekter har bidraget til at løfte hele branchen op på et niveau, der gør tegnestuerne meget konkurrencedygtige i udlandet – hvilket kombineret med et nordisk værdigrundlag giver virksomhederne en international coolness og attraktionsværdi. BOGL ser i forlængelse af dette også på udlandet, som en oplagt mulighed for at vækste.  

Det er svært at tale om landskabsarkitektur uden at runde bæredygtighed og biodiversitet, hvilket René Alexander Fischetti er hurtig til at uddybe.

”Biodiversitet, klimasikring og bæredygtighed gennemsyrer vores fag. Vi vil helst arbejde med naturlige materialer og cirkularitet, så alle projekter starter med, at vi leder efter nogle materialer vi kan genbruge.” Adam griber bolden og fortæller at de to centrale begreber altid har været en integreret del af BOGLs projekter: ”Landskabsarkitektur er meget spændende, da vi hele tiden skal vurdere, hvordan vi kan minimere vores klimaaftryk og undgå standardprodukter. Derfor er det egentlig ikke så interessant at tale biodiversitet og bæredygtighed i sig selv, da det jo er grundlaget for hver tanke vi lægger i vores projekter – og sådan har det altid været.”

Travbyen som Archicad-pilotprojekt

Da BOGL for 6 år siden åbnede deres afdeling i Oslo, arbejdede de ansatte fra starten i 3D og havde nogle erfaringer, som Københavnerafdelingen kunne trække på. Udfordringen var dog, at de hovedsageligt arbejdede i Civil 3D på et landskabsprojekt omkring en skole, hvor arkitekterne anvendte Revit. På trods af at BOGL havde en bygningskonstruktør til hjælpe, viste det sig, at Civil 3D var et for komplekst program, der ikke passer godt nok til landskabsarkitekternes processer. For at vælge BIM-værktøj på et kvalificeret grundlag testede de også Revit, hvilket heller ikke levede op til deres behov, inden de besluttede sig for kombinationen af Archicad og LAND4.

Valget faldt på Archicad blandt andet fordi, det er mere intuitivt og ikke mindst fordi det i kombination med LAND4 tilgodeser landskabsarkitekternes behov for at skitsere, kotere og i det hele taget understøtter deres samlede workflow.

For at komme godt i gang brugte BOGL Travbyen som pilotprojekt, en ny bydel i hjertet af Billund med ca. 550 boliger, små lokale butikker, kreative erhverv, sport og bevægelse, daginstitution og faciliteter, hvor beboerne kan mødes og dyrke fællesskabet, som pilotprojekt. Landskabsprojektet rummer blandt andet en stor park, en promenade, der integreres med byens eksisterende Playline, to større byrum samt lokale mødesteder i gaderummene. Omdrejningspunktet for projektet er leg som en kilde til kvalitet i hverdagen for alle uanset alder. Udearealerne inviterer således til bevægelse og kreativitet, fællesskab og fordybelse og byder på en stor rumlig og oplevelsesmæssig variation.

”Vi har været med til at anlægge byggemodningen for den første etape af byggefeltet for Kirkbi som er bygherre. Vi har lavet en stor park i midten, ”Det Grønne Hjerte”, og et legende loop omkring. Sammen med Niras er vi også totalrådgivere for vejnettet og randzonerne i området,” fortæller René, der har været teknisk ansvarlig for implementering af Archicad og LAND4på tegnestuen.

Han er overbevist om, at både projekter og økonomi bliver bedre med Archicad. ”At arbejde som vi gjorde med AutoCAD og den gamle version af LAND4 føles som at hugge i en stentavle i forhold til, hvad vi i dag kan med Archicad og LAND4. Det giver bedre projekter, når vi kan se ændringerne i 3D-modellen mens vi koterer. Jeg koterer langt bedre, da jeg kan kvalitetssikre samtidig med jeg koterer. Samtidig er alt struktureret, så vi lettere kan håndtere projektdata.” Han fremhæver overblikket som BIM-værktøjerne resulterer som en værdifuld sidegevinst for tegnestuen. ”Det giver også en kæmpe fordel, at vi kan reducere mængden af filer og arbejde på det samme projekt i skyen. Før var projektet opdelt i masser af forskellige tegninger, hvorimod vi nu har et samlet projektforløb i én fil. – Det er lige som det skal være! Vores projektmapper ikke længere rodede med tusindvis af filer, hvilket også gør det lettere at skifte bemanding på vores forskellige projekter. Med BIMcloud kan vi tilgå licenser og projekter uanset hvor vi er i verden. Hjemmearbejdsdage er ikke noget problem og vi oplever en øget fleksibilitet i arbejdet. Samtidig slipper vi for at skulle håndtere vores egen server i kosteskabet.”

BIM skaber nye muligheder for landskabsarkitekter

René er overbevist om, at Archicad og LAND4 giver nye muligheder. Et eksempel er taglandskabet over et P-hus med dobbeltkrumme tagflader, som de arbejder på for tiden. Det giver helt nye udfordringer og stiller store krav til præcision, detaljering og koordineringen på tværs af rådgiver-teamet. Det er svært at forestille sig fungere lige så godt, hvis projektet alene var tegnet i 2D.

”Vi snitter hele tiden i 3D-modellen for at forstå præcis, hvad vi laver, og hvor vi er i forhold til bygningens grænseflade. Det har givet masse erfaring i forhold til det tætte samarbejde med arkitekter og ingeniører. Alle vores erfaringer fra de sidste 3 år kulminerer i dette projekt. Vi forbedrer og fornyer hele tiden vores Template, så det bliver nemmere for den enkelte at arbejde i programmet. På denne måde samler vi vores fælles viden om “best practise” for BIM-projektering, som vi overfører til andre og kommende projekter, forklarer René.

”Archicad er jo lavet til projektering af bygninger, så vi skal løbende være klare på, hvordan vi som landskabsarkitekter kan styre vores processer, så de giver mest mening i forhold til vores egne behov. Vi arbejder ikke med etager, og vi arbejder ikke med lige flader, men det tillader programmet os heldigvis, når vi bare forstår, hvordan vi skal gøre. Det kunne vi slet ikke med Revit. Archicad er ikke bare mere fleksibelt, men har også en meget mere behagelig brugerflade – også i forhold til AutoCAD, der er uendelig tom og kold. Det føles mere optimistisk at arbejde i Archicad.”

Et lærebogseksempel på en effektiv konvertering

Adam forklarer, at det krævede mod og viljestyrke at bruge Travbyen som pilotprojekt. ”Det var et vildt projekt at starte lige efter vores første Archicad-kursus. IKT-aftaler havde vi ikke tidligere brugt meget tid på – udover at prøve at tale kravene ned. Nu har vi meget større forståelse for, hvad vi gerne vil have til at stå i disse aftaler, så de i højere grad beskriver, hvad der tilfører projektet værdi. Aktuelt tegner vi på to nye byggefelter med taghaver i området, hvilket gør det ekstra vigtigt, at kunne udveksle filer med arkitekterne og koordinere grænsefladerne. Havde vi gjort det i 2D, havde det medført større risiko for fejl,” fortæller han. ”Det var på baggrund af Travbyen – og så med økonomisk støtte fra SMV:Digital – at vi satte omstillingen af tegnestuen i gang. SMV:Digital gav os helt klart et skub i ryggen, da vi var nødt til at afslutte projektet inden for et år. Det har helt klart været medvirkende til at omstillingen er gået hurtigt.”

SMV:Digital er et EU-program, som støtter små og mellemstore virksomheder, der vil digitalisere deres forretning. I dag hedder programmet Virksomhedsudvikling Danmark. Forløbet tvang BOGL til at lægge en stram strategi for, hvilke medarbejdere der skulle omstilles hvornår, og hvilke projekter der skulle starte i Archicad og LAND4. Alle medarbejderne skulle lære et nyt program og en helt ny arbejdsmetode, samtidig med at de arbejdede på projekterne.

”De mange spørgsmål og usikkerheden forsvandt faktisk hurtigere end vi havde frygtet,” fortæller Adam, ”Vi fik kr. 100.000 i støtte. Det er mange penge, men i det store budget med alles lønninger, så er det ikke det, der afgør det. Jeg vil råde andre til at omstille sig – også uden støtte – og rive plasteret af så hurtigt som muligt. I ledelsen havde vi på forhånd mange bekymringer, men jeg er ret sikker på, at det har været en fordel for os at forkorte omstillingstiden mest muligt. Midt i omstillingen oplevede vi en række udfordringer, hvor det var svært at bemande projekterne. Så det handler også om at begrænse den periode mest muligt. Men set i bakspejlet har været meget lettere at omstille os, end vi troede på forhånd,” fortæller en lettet Adam Bang.

Opbakning fra de ansatte

Både Adam og René fremhæver flere gangen i løbet af samtalen, at de ansattes opbakning til omstillingen har spillet en stor rolle for, hvor relativt smidig processen har været.  ”Når vi fra tegnestuens ledelse kommunikerer til medarbejderne, at valget af BIM ikke er til diskussion, men at vi har et projekt, der skal laves i BIM, og at der faktisk er penge på spil, så oplever vi, at omstillingen sker rimelig problemfrit. Koblet med hurtig og præcis support fra software-leverandørerne, kommer vi hurtigt videre, når der er noget som driller. Og at vores støttekroner havde en deadline, spillede afgjort også en rolle for den positive modtagelse omstillingsprojektet fik,” uddyber Adam.

René fortæller, at de var meget ærlige omkring, at det ville kræve noget af alle parter, men pointerede også, at de ville få mere arbejdsglæde, når de først havde omstillet sig. ”Indledningsvis var vi noget bekymrede for, hvordan medarbejderne ville tage imod et nyt program, men nu oplever vi kun positive tilbagemeldinger, da Archicad giver nogle helt nye muligheder, og processen opleves lettere med en øget fleksibilitet. Fordi Archicad har facetter fra både Sketchup, Illustrator og AutoCAD, betyder det, at man hurtigt lærer at bruge programmet. Som landskabsarkitekt, hvor alt er lidt flydende, er det en gave, at Archicad ikke er så begrænsende, som mange af de andre programmer vi tidligere har brugt.”

Konkurrence-arkitekterne hos BOGL er også ved at opdage, hvad de kan bruge BIM til i konceptfasen. ”Det kan være svært helt præcist at sætte fingeren på, da det stadig er så nyt for os. Der er både fordele og udfordringer. Hele projektet bliver f.eks. meget tungt, når en kollega pludselig har taget hele Danmarks-kortet ind i som underlag og laver tegninger i 1:30.000. Men selv konkurrence-temaet er meget positive overfor at arbejde på en ny måde. At de kan dele projektet på BIMcloud og arbejde live i samme projekt, er den mest åbenlyse fordel i programmet. Fordi de er så habile Adobe-brugere, har de meget hurtigt lært at udnytte de grafiske muligheder i Archicad, hvor arbejdet med 2D-tegninger minder om noget de kender fra tidligere i Photoshop, Illustrator og InDesign.”

I dag arbejder BOGL med to forskellige Template-filer – en til konkurrencer og en til projektering – hvilket giver frihed i de tidlige faser og så mere struktur i detailprojekteringen. Template-filene er under løbende udvikling, så de kan medtage “best practise” i takt med de bliver bedre til at udnytte programmet.

Da beslutningen om at skifte til Archicad var taget, var det klart, at omstillingen skulle gælde alle ansatte.

”Vi skiftede den norske afdeling over til Archicad samtidig med afdelingen i København. Med tiden håber vi også på at spare nogle licenser væk på andre programmer, som f.eks. AutoCAD og Adobe-pakken. Men det er ikke her, at fordelen ligger – det er i effektiviteten med Archicad og LAND4.  Nu lærer landskabsstuderende Archicad på Københavns Universitet og ikke længere AutoCAD. Det betyder, at vi i fremtiden får nye medarbejder med kompetencer, der i højere grad matcher det, vi har brug for. Det kommer til at spare os tid, når vi ikke længere skal løfte deres kompetencer. Måske kan de endda løfte vores,” overvejer René.

Det giver ikke mening at vente på det rette projekt

Det er svært ikke at blive imponeret over, hvor effektivt og professionelt BOGL har håndteret hele konverteringsprocessen. Hvis der skulle udtrækkes en læring af processen, så handler det om skarpe og klare deadlines, en utålmodig partner, en ildsjæl, der tildeles ressourcer til at lede implementeringen og navigere de ansatte trygt gennem processen og en tydelig kommunikation. Det lyder måske indlysende, men ikke desto mindre er det netop den stramme strategi og den konkrete eksekvering, der gør BOGL til et skoleeksempel på hvordan, det bør gøres.  

”Det vil altid være besværligt at omstille sig fra et program man kender til et nyt man ikke kender. Der er ingen grund til at udskyde processen, så man skal ligesom sige til sig selv, at nu gør vi det bare. Vi skal tåle at være lidt insisterende. Det giver ikke mening at vente i en uendelighed på det rigtige projekt. Det kommer aldrig ligesom det rigtige tidspunkt heller ikke indfinder sig. Selv uden en ildsjæl som Rene, ville jeg stadig gøre det samme. Starte med ét projekt og kun ganske få medarbejdere, og så skalere op så hurtigt som muligt projekt for projekt,” afrunder Adam Bang, der kan bryste sig af, at der i dag kun er en medarbejder, der endnu ikke arbejder BIM-baseret – og hun er i skrivende stund på kursus i Archicad.