Arkitektonisk kvalitet og værktøjsvalg

Ifølge Thomas Melgaard Pedersen, indehaver af TMP Arkitektur i Aarhus, kan der spores en direkte sammenhæng mellem valg af digitale værktøjer og kvaliteten af det byggede miljø. I dette interview deler han sine erfaringer og perspektiver på, hvordan softwarevalg kan påvirke både arbejdsglæde, økonomi og arkitektonisk kvalitet.

Thomas Melgaard Pedersen er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen Aarhus i 2006 og indehaver af TMP Arkitektur, der arbejder med traditionel arkitektrådgivning og projektudvikling, hvor arkitekturen skabes i tæt samspil med private bygherrer.

Gennem hele sin professionelle karriere har han arbejdet med konceptuel arkitektur, skitsering, konkurrencer, projektudvikling og projektering i en række af landets største og toneangivende tegnestuer som 3XN, AART, Arkitema og også som partner hos Laban Arkitekter. Hans mangeårige erfaring har overbevist ham om, at der er sammenhæng mellem værktøjsvalg og arkitektonisk kvalitet.

”Jeg er overbevist om, at vores værktøjsvalg påvirker tegnestuernes drift, og jeg vil gerne tale om, hvordan uhensigtsmæssige softwaremønstre og valg i praksis kan svække projektkvalitet, reducere indtjeningsmuligheder og belaster medarbejderne”, indleder Thomas Melgaard Pedersen og sætter dermed rammen for et noget anderledes tegnestueportræt.

Arkitekter kobles af for tidligt

Thomas Melgaard Pedersen ønsker at inspirere tegnestuerne til nye og varierede måder at arbejde på.

“De større tegnestuer beskæftiger typisk en blanding af arkitekter og bygningskonstruktører, hvor arkitekterne laver det kreative, inden de overdrager projekteringen til konstruktørerne – og det er projekteringen, som tegnestuen tjener pengene på. Arkitekterne benytter oftest Rhino eller Sketchup, da Revit er for langsomt til hurtig skitsering, mens bygningskonstruktørerne næsten udelukkende benytter Revit, da de skal kunne levere projekter med færrest mulige fejl, mængdeudtræk, kollisionskontroller og data på objekt-niveau,” uddyber Thomas.

“Men som arkitekt er der risiko for at man mister noget af kvaliteten, når projektet skifter hænder fra arkitekt til konstruktør, og det pludselig er en anden fagkompetence, der følger projektet til dørs. Hertil kommer, at der er større risiko for fejl og mangler i overlevering, når der skiftes programmer. Der opstår ofte også dobbeltarbejde, hvor arkitekten skitserer i ét program, selv under projektering, hvorefter en konstruktør skal tegne det op. Hvis arkitekterne gerne vil benytte f.eks Revit, så kan de det. Men det er ikke smidigt og intuitivt nok til skitsering, medmindre man er superbruger. Det er et godt program til f.eks ingeniører, men det er ikke særlig godt til arkitekter. Det ses jo bl.a. også på arkitektskolerne, som underviser i formgivning og en høj grad af faglighed. Her underviser de kun i skitseprogrammer som f.eks. Rhino.”

Sommerhus i Løkken for privat bygherre 2025

For Thomas Melgaard Pedersen spiller valget af software-værktøjer en afgørende rolle. “Typisk vælger tegnestuerne en softwarepakke, som er god til dataudveksling og samarbejde, men dårlig til vores kernekompetence, som jo er arkitekturen, den kreative del. Uden at negligere Revit, mener jeg, at programmet ikke kan levere det skitserings-workflow, vi som arkitekter har brug for. I dag skal man kunne levere data og BIM, men alle de nyuddannede arkitekter kommer ud med noget, der ligner en digital blyant. Mange tegnestuer er nødt til at sende skitseprojekter afsted, uden at vide om de får projekteringen. Derfor er de nødt til at kunne arbejde hurtigt, hvilket medfører, at de bliver hængende i AutoCAD, Sketchup og Rhino.”

Problemet med at benytte en række forskellige værktøjer på en tegnestue er, at det tager længere tid, når projektet konstant kastes rundt mellem programmerne. “På de store tegnestuer skal man ofte have en kollega til at hjælpe for at lave selv en mindre rettelse, fordi man ikke selv kan alle de forskellige programmer. Det er ikke bare dyrt og langsomt, det skaber også fejl og giver stressede medarbejdere.”

Gennemtænk alle processer inden du vælger software-værktøj

Det er efterhånden fire år siden, at Thomas etablerede TMP Arkitektur. Som noget af det første indså han, at det var afgørende for tegnestuen at kunne levere BIM-projekter. Når der skal vælges BIM-software står valget overordnet set mellem Revit eller Archicad, og der er normalt to årsager til valget af software-platform på tegnestuerne: Enten er det tilfældigheder, hvor man vælger, efter hvad en ny medarbejder i forvejen kender. Eller også skelner man til andre tegnestuer og imiterer deres valg. På trods af at det er en stor strategisk beslutning, er det er forbavsende sjældent, at en tegnestue vælger på baggrund af erfaringer med de forskellige værktøjer og en tilbundsgående analyse af tegnestuens kernekompetencer og behov.

Hos TMP Arkitektur er det helt anderledes. I frustration over at mange arkitekttegnestuer ikke har tænkt deres processer ordentligt igennem inden de vælger software-platform, insisterede Thomas på at vælge rigtigt fra starten.

Lokalplan-proces for 35 boliger/ca. 3.600 m² Borgergade Silkeborg for privat bygherre. Entreprenør WILS A/S

“For at drive en konkurrencedygtig tegnestue var det givet, at vi skulle arbejde i BIM. Derfor undersøgte jeg som noget af det første markedet for at finde et alternativ til Revit, som jeg kunne bruge ordentligt som arkitekt,” fortæller Thomas, “Som arkitekter leverer vi stoflighed, materialitet og følelser udover selvfølgelig den tekniske data. Jeg har tegnet med på alt fra små pavilloner til supersygehuse. Derfor kender jeg hele processen på de store tegnestuer, hvor hver medarbejder har sine værktøjer og egne ekspertise-områder, og tegningerne typisk skal gennem en håndfuld forskellige programmer, før de er færdige.”  

Analyserede BIM-markedet og valgte Archicad

“I danmark er der stort set monopol på ét værktøj, som i bund og grund ikke er gearet til arkitektens iterative processer, men som først kommer til sin ret, når den udviklende og kreative del er afsluttet og besluttet. Vi har brug for et værktøj, som kan håndtere den kreative proces og følge projektet hele vejen igennem, uden at man er tvunget over i andre værktøjer. – Det skal i hvert fald være ens eget valg og ikke værktøjet, der dikterer det.” 

Derfor ledte Thomas efter et program, der kunne håndtere hele processen.

“Som allerede nævnt har jeg selv tegnet bl.a. i Revit, Rhino, Sketchup, AutoCAD, 3dsMAX og stort set alle andre programmer på markedet. Jeg kendte dog ikke Archicad, men vidste at jeg ikke ville tegne i Revit, ligesom jeg også havde besluttet, at jeg ikke ville ansætte nogen, før jeg havde fundet den rigtige proces til tegnestuen. Jeg vil have en tegnestue, hvor vi kun har ét program, der kan det hele, så alle medarbejdere og kompetencer kan arbejde ligegodt i den samme model. Fra formgivning, design, skitsering, volumenstudier og visualisering til projektering, mængdeudtræk, kvalitetssikring, dataudveksling og samarbejde. I dag bruger vi udelukkende Archicad – endda også til 3D-print af skitsemodeller,” fortæller han.

Valget faldt på Archicad, og da tegnestuen stod overfor den første ansættelse, blev den også påvirket valget af BIM-platform.

 “Tidligere brugte jeg eksterne bygningskonstruktører som freelancere, men nu har jeg i stedet for valgt at ansætte en arkitekt. Da jeg anvendte Rhino og Sketchup stoppede jeg tidligere i processen, men i Archicad kan vi arbejde længere og mere præcist og har først brug for konstruktører senere i processen. Faktisk kan vi selv levere det meste, men nogle gange bruger vi også en ekstern konstruktør, som altid har arbejdet i Archicad, og vi har sågar haft flere bygningskonstruktører på tegnestuen, som ikke vil tilbage til Revit, når de først har prøvet Archicad.” 

Lønsomhed og stresshåndtering

Måden de digitale værktøjer har formet tegnestuerne – bl.a. som en konsekvens af, at bygningskonstruktørerne bliver uddannet som Revit-eksperter – har ifølge Thomas Melgaard Pedersen en række følgevirkninger for især de mindre tegnestuer. Han italesætter dette som en branche-udfordring, der medfører lavere indtjening og stressede medarbejdere, fordi de ikke – indenfor den aftalte tidsramme og med de værktøjer, tegnestuen har valgt – kan levere, det de skal. Thomas efterlyser selvransagelse i branchen.

”Tegnestuerne består i mange tilfælde af omtrent halvdelen bygningskonstruktører, der primært tegner i Revit, og den anden halvdel arkitekter, som arbejder i en række forskellige programmer. Den arbejdsdeling betyder ofte, at projekterne ikke føres til ende af en arkitekt, men i stedet stoppes ved en arkitektonisk skitse, som senere viderebearbejdes i Revit. Resultatet er, at arkitekternes designintentioner let kan blive udvandet i overleveringen, og at den faglige styring af proces og metode i praksis bliver bestemt af softwarevalget frem for af arkitektonisk helhedstænkning.”

Det er dog ikke kun forholdet mellem arkitekter og bygningskonstruktører, som er afgørende for processen. Det er også overgangen, når projektet skifter hænder. “Jeg vil ikke have et clean cut i overgangen fra arkitekt til konstruktør,” forklarer Thomas, “men hellere en glidende overgang. Konstruktøren skal ind over projekterne tidligere og arkitekten skal være med længere. Vi mister arkitektonisk kvalitet, hvis overgangen sker for tidligt. Vi skal jo kunne blive ved med at forbedre projektet så langt fremme i processen som muligt.”

Det er ikke en kamp mellem faggrupper, understreger Thomas Melgaard Pedersen.

”Bygningskonstruktører og ingeniører er helt afgørende for kvaliteten af projekterne – hver faggruppe bidrager med deres særlige styrker, og ingen kan undværes på en tegnestue. Men når vi arbejder i et program, der begrænser arkitekternes mulighed for at fastholde designgrebet gennem processen, risikerer vi at give afkald på den arkitektoniske kvalitet. Det er ikke et spørgsmål om faggruppernes værdi, men om at værktøjet skal understøtte arkitekternes faglighed i stedet for at skubbe den i baggrunden.” 

Lokalplan-proces for 35 boliger/ca. 3.600 m² Borgergade Silkeborg for privat bygherre. Entreprenør WILS A/S

Med IFC kan alle vælge de bedst egnede BIM-værktøjer

Samarbejde er et naturligt emne, når samtalen handler om valg af software-platform. Thomas Meldgaard Pedersen argumenterer for at alle faggrupper vælger de værktøjer, der bedst passer til deres respektive behov – og så benytter IFC som udvekslingsformat mellem Revit og Archicad.

“Alle vores aftaler er baseret på IFC. Det er en snak vi tager up-front. Jeg forklarer, det er sådan her, at vi er de bedste arkitekter. Jeg synes, at det er trist, hvis arkitekterne tvinges over i et værktøj, alene fordi de andre faggrupper synes, at det er bedst til deres behov. Alle parter bør i langt højere grad vælge de værktøjer, der bedst understøtter deres egne processer – og så sikre det bedst mulige samarbejde på tværs af fag og værktøjer. Enkelte samarbejdspartnere synes, det er ærgerligt, at vi har valgt en anden software end dem. Men omvendt har vi også ingeniører, som er glade for IFC, da de jo alligevel ikke bruger den samme model som arkitekterne. Bygherrerne er glade, så længe vi leverer den ønskede kvalitet, og med Archicad kan vi levere mere, hurtigere og på et højere niveau.”

Det betyder meget for hverdagen på tegnestuen, forklarer han, “Hvis vi tidligere blev ringet op, og spurgt om vi dagen efter kunne lave en rettelse på et eller andet, sad vi ofte meget længe og arbejdede. Nu kan vi hurtigt rette i projektet og levere hurtigere. Projekterne kører jo aldrig i et lineært forløb, så vi er nødsaget til at løbende at have mulighed for at indarbejde ændringer. Selv om designet generelt er låst, sker der tilretninger, helt frem til det er bygget.”

Interviewet skal rundes af, selv om Thomas åbenlyst har mere på hjertet. Det har været en spændende snak, som identificerer en masse udfordringer og muligheder for byggebranchen, arkitekttegnestuerne og medarbejdernes hverdag. Alt dette som Thomas Melgaard Pedersen selv vil kunne styre i sin virksomhed. Derfor afslutter han, som han lagde op til i starten af samtalen.

“Jeg vil gerne lave en virksomhed, der er så dygtig til at levere det vi skal, så kunderne kommer efter god arkitektur, og at vi ikke spilder tiden på dårlige processer. Vi skal frigive flest mulige ressourcer til kerneopgaven: at være kreativ arkitekt. Det kræver, at vi som arkitekter sætter os ned og gennemtænker alle vores arbejdsgange og metoder for at sikre kvaliteten. Det hele falder på, at vi som arkitekter skal kunne levere noget mere for ikke at blive hægtet af. I dag bliver vi hægtet af for tidligt, og det er vi et eller andet sted selv ude om.”