Nyuddannet arkitekt efterlyser BIM på arkitektskolerne

Julie Johansen er nyuddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Efter at have været på Archicad-kursus, der blev udslagsgivende for hendes første faste stilling på en tegnestue, undrer hun sig over, at man ikke bliver undervist i programmet på Arkitektskolen.

Sommeren 2021 tog Julie Johansen afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole med et projekt, der genopdager kroen som en ny bygningstype. Afgangsprojektet er lokaliseret i Bjerringbro og genfortolker en ældre typologi med en lang tradition, der i dag er delvist forsvundet. Noget, der ellers var meget folkeligt, er blevet til gourmet-steder for feinschmeckere, mener Julie, og hendes ambition var at undersøge, hvordan man kunne designe en ny type kro, der bedre passer ind i den tid vi lever i, uden at give los på de folkelige og rumlige værdier. 

Ud fra et arkitektonisk synspunkt var processen omkring afgangsprojektet meget traditionel, hvor Julie Johansen kombinerede analoge og digitale værktøjer for at få det optimale resultat. ”Jeg startede med at tegne skitserne i hånden – helt diagrammatisk med sort tusch. Så gik jeg over til mere klassiske tegninger med blyant, hvorefter jeg lavede en fysisk skitsemodel og startede de digitale 2D-tegninger i Rhino. Derefter vendte jeg tilbage til analoge modeller og tegninger med blyant, hvorefter jeg igen tog projektet tilbage til Rhino, hvor jeg opbyggede min 1:33-model digitalt som grundlag for laserskæring på maskine fra 3D-modellen,” fortæller Julie Johansen.  

Archicad havde optimeret processen på afgangsprojektet

Ovenstående er ikke nødvendigvis den ideelle proces, men er i høj grad et resultat af de arbejdsmetoder, eleverne på arkitektskolen introduceres for. Efter at have gennemført et kursus i Archicad har Julie Johansen fået øjnene op for et mere positivt og anderledes workflow.

Havde jeg har haft den viden, jeg har i dag, ville jeg erstatte Rhino med Archicad. På den måde ville jeg genere langt flere generationer af tegninger. Jeg arbejder meget med iterationer – f.eks. af tagfladen, planløsningen og opstalterne i mit afgangsprojekt – som blev tegnet igen og igen, hvilket passer rigtig godt med den arbejdsproces, der er i Archicad. Så ville jeg derudover også have sparet rigtig meget tid, da jeg kunne have sprunget det meste af efterarbejdet af tegningerne i Illustrator over.  

Lettere at producere tegninger

Man kan undre sig over, at de studerende på en videregående uddannelse først lærer de relevante digitale værktøjer at kende ved at tage ekstra kurser i privat regi. Julie undrer sig også over, hvorfor de studerende ikke introduceres til digitale værktøjer så som Archicad på arkitektskolen. ”Det er en gammel skole med stolt tradition, der hviler meget i dens arv. Når man kommer over bachelorniveau, bliver man uddannet i en mere specifik måde at tænke på. Jeg synes, at det ville give god mening, hvis man integrerede dette i anvendelse af software, som en del af den nye viden man pludselig får overskud til, når man når kandidatniveau,”  reflekterer Julie.  

”Noget ganske særligt for afgangsudstilling er de studerendes delikate stregtegninger, som er et resultat af en omhyggelig bearbejdning gennem flere programmer. Jeg blev meget imponeret over Archicad, hvor man én gang for alle kan sætte en grafisk “linje”, som så bliver applikeret til alle tegninger i en høj grafisk kvalitet,” fortæller Julie engageret efter sit kursus i Archicad.

Softwarevalget på uddannelsesinstitutionerne afspejler ikke tegnestuernes behov

Julie Johansens fortælling vidner om, at arkitektskolerne har truffet en række valg på de studerendes vegne med hensyn til, hvilke programmer de skal bruge. ”På skolen har jeg lært at anvende Rhino og AutoCAD. Det er de programmer, skolen foreslår, vi skal bruge, men vi er ikke blevet tilbudt nogen alternativer. Det er lidt svært at forstå, at de programmer, vi lærer på skolen, ikke nødvendigvis er de samme, man anvender på de tegnestuer, hvor vi skal have job efter vores uddannelse,” undrer Julie sig fortsat.

Måske er årsagen til valget af AutoCAD, at det – på godt og ondt – minder om den proces, man bruger, når man tegner i hånden. Julie Johansen mener, at det giver rigtig god mening, at man tidligt i sin uddannelse lærer en traditionel proces. Senere lærer man at arbejde i 3D med f.eks. Rhino kombineret med fysiske modeller. Photoshop og kursus i renderings-programmer som v-ray og 3dsMax bliver i høj grad brugt til visualisering, og Illustrator benyttes hovedsageligt til at løfte den grafiske kvalitet fra Rhino eller AutoCAD. Dette er en proces, som er nem at forstå – men som også indebærer en kombination af mange forskellige programmer, som snakker mere eller mindre godt sammen. Måske er det en af årsagerne til, at arkitekttegnestuerne over en bred kam har skiftet til BIM, der automatiserer en række arbejdsgange og eliminerer en masse unødvendigt dobbeltarbejde. Julie genkender denne problemstilling:

Det er godt at man gradvis lærer en række programmer at kende, men jeg ville nu gerne have lært et program som Archicad på min kandidat, samtidig med man begynder at forstå bygningens opbygning og de informationer, der skal indgå i detaljetegningerne. Med Archicad kan man lynhurtigt diskutere detaljerne tidligt i processen, så de også bliver integreret i det kunstneriske projekt, frem for at blive en bearbejdning senere.

Nye programmer, nye muligheder

Efter Julie havde taget afgang fra arkitektskolen, arbejdede hun videre på sit afgangsprojekt, hvorefter hun læste om et Archicad-kursus. ”Da jeg fik mulighed for at tage et Archicad-kursus for nyuddannede arkitekter, ville jeg rigtig gerne have det, så jeg havde et argument for at tegnestuerne skulle ansætte mig. Jeg kunne se, at flere af de tegnestuer, jeg havde i sigte, allerede benyttede Archicad, og så synes jeg også, at det er sjovt at lære noget nyt. Nye programmer er nye muligheder.”

Julie blev færdig med kurset for tre uger siden, og allerede ugen efter kurset kom hun til samtale på en tegnestue, som specifikt søgte efter arkitekter med Archicad-erfaring. Julie er vildt begejstret for at have landet sit første rigtige arkitektjob. ”At jeg kendte Archicad har helt sikkert været udslagsgivende for, at jeg fik jobbet.”

Opfordring til uddannelsesinstitutionerne

Tilbage står en uddannelse, der uddanner arkitekter, som ikke lærer de programmer og processer, de skal anvende på arkitekttegnestuerne. Når hele branchen omfavner BIM, er det bemærkelsesværdigt, at det fylder så lidt i uddannelsen af nye arkitekter. ”Jeg synes, det kunne være rigtig dejligt, hvis skolerne i et semester på kandidaten introducerer Archicad. På bacheloren bliver man proppet med alle mulige andre ting. Det ville være en kæmpe fordel for de kommende afgangsstuderende at kunne byde ind med en større digital kunnen, som i højere grad møder tegnestuernes behov,” forklarer Julie, mens hun retrospektivt prøver at danne mening med skolens valg. ”På en tegnestue giver det mere mening at samle mange projekter i få programmer, så man kan bruge tiden på at udarbejde gode projekter frem for at shuffle mellem forskellige programmer.”

 Julie kigger fremad og glæder sig til at komme i gang med at arbejde – ikke bare som færdiguddannet arkitekt, men også med en ny og bedre metode og et digitalt workflow. Nu handler det om, at lave smukke og funktionelle bygninger. Om at skabe arkitektur.