Når BIM skaber oplevelser i landskabet

For et år siden begyndte BY+LAND at anvende Archicad på deres projekter. I dette interview fortæller indehaver Gitte Christensen om overgangen fra 2D til 3D, hvordan BIM effektiviserer processen og landskabsarkitekturens iboende bæredygtighed.

“Der er mange fordele i at have alt samlet i et program som Archicad. Vi har f.eks. udfaset både AutoCAD og Illustrator. En anden fordel er, at det er meget nemmere at printe i Archicad, lave DWG-, PDF- og IFC-filer. Revisionsværktøjet er også smart og med LAND4 v2, hvor koterne kan opdeles i underkategorier, så slipper vi for at styre dem på forskellige lag og det gør vores arbejdsgange mere effektive,” fortæller Gitte Christensen, byplanlægger, landskabsarkitekt og indehaver af BY+LAND.

Archicad samler alt i et workflow

For omkring et år siden implementerede BY+LAND Archicad og LAND4 til skitsering og projektering af deres landskabsprojekter. Det har taget tegnestuen et par år at træffe beslutningen om at skifte fra 2D CAD til BIM. “Før i tiden manglede der krav, og hvis der ikke var kommet krav, havde vi ikke implementeret Archicad og LAND4. Lige nu har vi stort set ingen opgaver, hvor der ikke er skrevet krav om BIM i form af IFC-filer. Brugen af 3D-modeller tilfører værdi til vores projekter. Vi har tidligere haft ét program til 2D-tegninger og et andet til visualisering. Derudover har vi tidligere skulle finpudse grafikken i Photoshop eller Illustrator, mens vi med Archicad nu får det hele i ét samlet workflow."

Gitte Christensen er selv gået forrest og har bevidst fravalgt AutoCAD, og opbakningen fra teamet på tegnestuen var stor. “Nu sparer vi dobbeltarbejde og timerne kan vi nu lægge ind i de processer, som giver mening for projektet. Dette giver os eksempelvis mere tid i inddragelses- og designfasen. Derudover er vi blevet bedre til at skabe de rigtige tegninger fra starten,”

fortæller Gitte Christensen og uddyber

Tidligere skulle vi gentage vores processer først i AutoCAD og så i Illustrator og til sidst i 3D, det behøver vi ikke med Archicad, der får vi hurtigere det ønske grafiske udtryk i vores materiale, i en enkelt arbejdsgang. 

Fokus på værdiskabelse og fortællinger

For BY+LAND er nøgleordet værdiskabelse og deres projekter tager udgangspunkt i den menneskelige interaktion med landskabet. ”Hvordan kommer du til et sted? Hvilket møde opstår der, når du ankommer, mens du opholder dig der og igen når du forlader det? Hvad er stedets særlige fortælling? Det handler det om at skabe merværdi for både kunden og de kommende brugere. Det sker altid gennem en kernefortælling, hvor vi italesætter vision for stedet. Det vi kan, er netop kernefortællingen og værdiskabelsen.” Målet er at gøre et stedet attraktivt og oplevelsesrigt. Vi arbejder med ”Oplevelsesdesign” hvor vi bevidst og systematisk arbejder med at skabe stedet særlige stemning og atmosfære. Det er ud fra det grundlag, vi designer vores projekter - uanset kunden og brugere. Som udgangspunkt arbejder vi med at gøre det urbane rum mere attraktivt og oplevelsesrigt.”

Tegnestuen arbejder med byplanlægning og landskabsarkitektur og bevæger sig således på tværs af skalaer.

Vi går fra de store visioner på tegnebordet til at være med på byggepladsen. Vi kommer tilbage for at se, hvordan stedet udfolder sig, når det står færdigt. Lige nu arbejder vi på et projekt, hvor vi tester materialer med granit flader støbt ind i beton. Det er et affaldsprodukt som bliver upcyclet. For os handler det om at have fokus på at bruge stedet stedtypiske potentialer også når vi vælger beplantning.  

Multifunktionalitet er vejen til mere bæredygtige projekter

Med nordjysk fornuft indgår bæredygtighed umærkeligt i alle BY+LAND’s projekter “For os er snakken om bæredygtighed gammel vin på nye flasker. Med DGNB er der blevet tilføjet en række nye parametre som eksempelvis social og kulturel bæredygtighed, materialeanvendelse osv. Dette giver god mening, men man skal passe på, at der ikke blot bliver brugt rådgivningstimer på dokumentation og at man derigennem mister blikket for de store linjer, der skaber den virkelige forandring og værdi. Vi vil hellere gå til vores projekter med henblik på at øge biodiversiteten og sikre, at mødesteder og byrum bliver lettere at indtage. Alt for mange steder i vores byer som er forudbestemt til én enkel funktion – f.eks.  fodboldstadions, som står tomt halvdelen af tiden, hvilket vi ser som et kæmpe spild af ressourcer og potentielle nye mødesteder. Vi skal generelt bruge vores byområder mere bredt gerne med fokus på sundhed og bevægelse, frem for én specifik sportsgren. Det skaber måske også mulighed for nye møder og social interaktion. Ved at tænke på multifunktionalitet skaber vi projekter med en større og bredere anvendelighed”

Friske på at lære endnu mere Archicad og Twinmotion  

Men træerne gror naturligvis ikke ind i himlen – heller ikke for landskabsarkitekter – og der er samarbejdspartnere, som endnu ikke er parate til udveksling af IFC-filer eller kan finde ud af at koordinere nulpunkter, når landskabsarkitekten arbejder i landskoordinat og de andre rådgivere har et lokalt nulpunkt, men derudover synes Gitte Christensen, at samarbejdet fungerer rigtig godt på projekterne.

“Vi har lavet en proces for koordinering af nulpunkter, så vores Archicad-projekt virkelig spiller med Revit. Det er fedt at lægge de andre aktørers tegninger og modeller sammen med vores, hvilket fungerer rigtig godt. I forhold til landinspektørerne har vi også lavet en lille manual for, hvordan de kan få vores koter ind, så de direkte kan bruge vores data. Vi roder jo stadig bare rundt i et lille hjørne af, hvad Archicad kan. Vi vil gerne i gang med at håndtere flere data på f.eks. træer og også gerne få hul på visualisering i Twinmotion.”

LAND4 gør det let at arbejde med terræn

BY+LAND benytter kombinationen af Archicad og et plugin kaldet LAND4, som gør det lettere at kotere og arbejde med terræn i BIM. Men det er BIM som arbejdsmetode, der giver den store værdi. BIM er en anden måde at arbejde på, hvor 3D-modellen og dens informationer skaber værdi i hele processen. “Vi oplever stadig oftere, at der er krav til, at vi har overslag på anlægssummen tidligt i projektet, og så er det fedt, at vi allerede har data inde i de tidlige faser. Vi mangler dog flere objekter med behæftede data, som bygningsarkitekterne f.eks. kender det fra et vindue som BIM-objekt. På storskala projekter er der ikke altid brug for den detaljering, der ligger i Archicad, men vi kan arbejde hurtigere ved at springe et led over – også i forhold til visuelle præsentationer.”

Stor begejstring

En af barriererne ved at skifte fra 2D-CAD til BIM er, at det kan virke uoverkommeligt at skulle lære et nyt program at kende – især, når det er et program man er afhængig af i hele sit faglige virke. Derfor lyttede BY+LAND til deres kollegers erfaringer med BIM. “Jeg har aldrig troet på Revit var løsningen for os. Jeg kender arkitekter, som fortalte at det var tungt og svært. Vi tog fat i nogle Archicad-brugere på forhånd, og de anbefalede det. Vi har hele tiden vist, at vi skulle den vej”. For at få mest muligt ud af grundkurset i Archicad og for at kunne kick-starte implementerings-processen, havde tegnestuen deres helt eget trick. “For at få mest muligt ud af grundkurset, havde vi i forvejen set kurser online via Lydia. På den måde var vi bedre rustet til at spørge aktivt ind på kurset”.

BIM er kendt for, at det kræver et større setup i forhold til IKT-koordinatorer og BIM-managere, som opsætter objekt-biblioteker og opstartsfiler. Gitte havde erfaring med BIM fra tidligere ansættelser på større bygningstegnestuer, hvor det var meget krævende at omstille fra 2D-CAD til BIM. Det er der ikke plads til på en lille tegnestue.

“Kan vi det hér, når vi bare er et lille sted, tænkte jeg og huskede tilbage på tidligere ansættelser, hvor overgangen til Revit krævede kæmpe ressourcer til udarbejdelse af biblioteker med Families. Men overgangen har været let.”

Gode grafiske muligheder med Archicad

Det grafiske er en stor fordel ved Archicad, og da programmet laver 2D-tegninger ud fra 3D-modellen, er det vigtigt, at automatikken giver det særlige grafiske udtryk, som tegnestuen ønsker. “Vi skulle først lige havde tunet grafikken ind, og som del af KS-processsen kiggede vi også på at optimere grafikken. Alle vores indstillinger er gemt som opstartsfiler, men vi mangler dog stadig at få streamlinet alle detaljer. Men nu giver det mening, at vi kan skifte mellem forskellige visningstyper, hvilket giver kæmpe værdi. Det er fedt at kunne samle alt i en fil, også alt det unøjagtige 2D, som ikke er målfast. Vi har altid lagt stor værdi i at levere flotte og gode planer, og det giver en enorm værdi til vores arbejde, at grafikken automatisk ser flot ud med Archicad – dog har det krævet lidt at arbejde med Archicads Penset.”

Trygt med dedikeret support fra Graphisoft Center Danmark

Det er vigtigt, at man ikke står alene, når en hel tegnestue skifter over til en ny arbejdsmetode. GRAPHISOFT Center Danmark har leveret support under pilotprojektet og som del af software-serviceaftalen til Archicad.

Vi har været enormt glade for samarbejdet i forhold til at få Archicad op at køre på tegnestuen. Vi får hele tiden små tips i forhold til nye værktøjer til landskabsarkitekter. Vi er blevet taget i hånden, selv om vi ikke er en stor tegnestue, og det er skønt, at vi bare kan ringe, når der er noget. En ting er, at man betaler for support, men at der også er én i den anden ende, som hører, hvad vi siger, skaber en stor værdi og tryghed. Den retning vi har taget nu, understøtter i høj grad vores forretning.

 Gitte kommer afslutningsvis med nogle råd til andre tegnestuer, som overvejer at skifte software. “Det vigtigste for os var, at få det basale på plads, så man forstår programmet rigtigt. Når man gør det, forstår man også værdien. Og så kræver det, at man skifter helt over og ikke har begge dele,” afslutter Gitte Christensen.

Forrige
Forrige

Nyuddannet arkitekt efterlyser BIM på arkitektskolerne

Næste
Næste

Drømmeopgaver er projekter, hvor vi bringer alle vores kompetencer i spil