Beregn LCA i de tidlige faser og undgå dobbeltarbejde
Per 1. juli strammes de obligatoriske LCA-krav for bygge- og anlægsbranchen yderligere.
Stramningen indebærer blandt andet, at grænseværdien for nybyggeri bliver sat ned til mellem 4-8 kilo CO2e per kvadratmeter per år afhængigt af bygningstype, at endnu flere bygningstyper bliver stillet overfor LCA-krav, og at selve byggeprocessens klimapåvirkning fremover også skal medregnes i det samlede LCA-regnskab.
I et debatindlæg til Byrummonitor argumenterer Thomas Graabæk og Pawel Antoni Lange for, at rådgivere kan undgå dobbeltarbejde ved at lave LCA-beregninger i de helt tidlige faser, hvor de beslutninger, som træffes, har stor indflydelse på bygningens klimaaftryk.
Hermed undgår de det, som Steffen Petersen, professor på Institut for Byggeri og Byggeri på Aarhus Universitet, kalder ’parallel-modellering’, hvor de i de sene faser skal re-designe projekterne for at komme under den lovpligtige LCA-grænse.
Du kan læse ”Arkitekter kan undgå dobbeltarbejde ved at indtænke klimakravene tidligt” på Byrummonitor →