Kom med til GRAPHISOFT Ignite i Budapest  

 

6. – 8. oktober 2025 løber GRAPHISOFT Ingite-konferencen af stablen i Budapest – og du har også mulighed for at deltage i den store tredages BIM-konference og samtidig opleve sensommerens Budapest. Konferencen starter med en uformel velkomst-reception, så du kan nå at møde andre Archicad-brugere, BIM-eksperter, GRAPHISOFTs ledelse, Archicad-udviklere, udviklerne af DesignLCA og LAND4, samt de andre danske deltagere.

De to næste dage er der fuld tryk på konferencen, hvor Archicad 29 og resten af GRAPHISOFTs 2025 produkt-protefølge endeligt lanceres. Der udover er der præsentationer af en række virksomheder, der vil fortælle om, hvordan de laver fantastiske projekter bl.a. med hjælp fra Archicad, BIMcloud og BIMx. Der er bl.a. oplæg fra LINK arkitektur og Norm arkitekter, som sætter BIM i en nordisk kontekst.

Kort sagt: Udover at være vidne til verdenspremieren på Archicad 29 kan du forvente at møde inspirerende keynote speakers, deltage i horisontudvidende break-out sessioner og masser af muligheder for nørdet og uformelt netværksdyrkelse med omtrent 400 andre BIM-entusiaster.

Aftenerne på de to konferencedage er afsat til en galamiddag og en afslutningsfest, hvor man kan slappe af, nyde god mad og drikke i Budapests hyggelige rammer. GRAPHISOFT er virkelig gode til at iscenesætte disse events, så selv om de præcise detaljer endnu ikke er offentliggjort, vil det virkelig være en oplevelse med masser af “local flavor”.  

GRAPHISOFT Ignite er en unik mulighed for at møde GRAPHISOFTs ledelse og de udviklere, der sikrer, at Archicad imødekommer brugernes behov og er et af de mest intuitive BIM-programmer på markedet. Udover dine kommende internationale venner kan du også hænge ud den danske delegation, der blandt andet består af Thomas Graabæk fra GRAPHISOFT Center Danmark og Lars Kleeberg fra GRAPHISOFT International, samt repræsentanter fra Land Software, og de lokale udviklere af LAND4. Det danske BIM-team fra Velux deltager også på Ignite-konferencen, for at fortælle om, hvordan de løbende udvikler avancerede BIM-objekter til Archicad, for at gøre det så let som muligt at bruge deres produkter i dine projekter.

Som det fremgår af videoen til højre, er der udover det faglige indhold er der også lagt op til god mad og drikke samt hyggeligt samvær!  

Thomas Graabæk glæder sig til at genbesøge den ungarske hovedstad.

”GRAPHISOFT Ignite er en glimrende anledning til at hive et par dage ud af kalenderen, besøge smukke Budapest og få first hand indsigt i de nyeste tendenser indenfor BIM, Archicad og det der ligner. Udover den faglige del er der også masser af muligheder for mere uformelt samvær. – Hvem ved, måske møder du også din kommende internationale samarbejdspartner i Budapest?”

Prisen for tre dages konference er €700, inklusiv adgangsbillet, 2 frokoster, velkomst-reception, gallamiddag og “closing party”. Hvis du vil rejse sammen med den danske delegation, så tag endelig kontakt, så vi kan koordinere flybilletter og hotel-booking. – Det gør det hele lidt hyggeligere!

 
Næste
Næste

Thomas fylder rundt!