God Sommer!
God sommer!
Så er det atter blevet tid til sommerferie – og selv vi om holder meget af vores kunder og samarbejdspartnere, så glæder vi os også til at holde fri!
Første halvår af 2025 er forsvundet med lynets hast. Det skyldes måske også, at vi aldrig har haft så mange kursister på Rentemestervej som i år. Det – samt alle de projekter, support-sessioner, abonnements-konverteringer og samtaler vi har haft – har fået tiden til at flyve afsted.
På falderebet til sommerpausen vil vi også sige tusind tak til alle jer, der kom forbi til vores kombinerede launch party og fem-års fødselsdagsfest. Vi hyggede os gevaldigt i jeres fantastiske selskab.
Vi vender tilbage mandag d. 4. august – men bare rolig: sædvanen tro holder salg og support åbent hen over sommerferien.
For nu ønsker Alberte, Gertrud, Mette, Nadia, Lars, Nina, Thomas G, Thomas NJ og Pawel jer alle en forrygende sommer – pas godt på jer selv og hinanden, så ses vi på den anden side!
Graabæks fødselsdagsreception
Hvis du har lyst til at ønske Thomas Graabæk tillykke med hans 50 års fødselsdag (og ved selvsyn konstatere, hvor solbrune vi andre er blevet), så er du mere end velkommen til at kigge forbi Rentemestervej 62 fredag d. 8 august.
Af hensyn til planlægningen vil vi gerne have du tilmelder til fødselsdagsreceptionen.