DesignLCA vinder Digitaliseringsprisen

FormFaktor / GRAPHISOFT Center Danmark får Digitaliseringsprisen for DesignLCA

Det var en festaften i et stuvende fuldt Moltkes Palæ, da årets udgave af Building Awards blev uddelt.

Building Awards er arrangeret af Licitationen, og CHISA A/S var sponsor på den første udgave af Digitaliseringsprisen, der sammen med ni andre priser blev uddelt i løbet af aftenen.

Formfaktor/GRAPHISOFT Center Danmark vandt Digitaliseringsprisen for DesignLCA, der er en 100% BIM-baseret LCA, der giver dig overblik over dit projekts klimaaftryk – allerede i de tidlige faser.

Digitaliseringsprisen blev uddelt af digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre og Claus Navntoft, CEO i CHISA A/S. Vi var oppe imod tre værdige finalister fra ABC Rådgivende Ingeniører, Molio og Enemærke & Petersen.

DesignLCA er et visionært projekt

Bæredygtighed og den grønne omstilling af byggeriet var det gennemgående team for årets udgave af Building Awards. I forlængelse af dette fremhæver juryen DesignLCA for at være et visionært og branchenært projekt, der har formået at imponere.  

I motivationen for digitaliseringsprisen hedder det derudover ”Vinderen af Digitaliseringsprisen har med sin BIM-baserede LCA-beregner demonstreret en bred anvendelse i byggebranchen, hvilket markerer dem som en klar frontløber. Vinderens arbejde repræsenterer en vital løsning for at adressere udfordringer på tværs af byggeriets aktører i en ny kompleks byggevirkelighed.”

DesignLCA vinder digitaliseringsprisen ved Buildign Awards
Digitaliseringsprisen går til DesignLCA

Jurymedlem Mette Glavind, som er direktør og ph.d., Teknologisk Institut, udtaler

”(DesignLCA) er et projekt, som kan hjælpe branchen med at tage de rigtige beslutninger. DesignLCA er nemlig med til at dokumentere de krav, der skal være til en bygning, og på den måde er det noget, som kan gavne branchen og den grønne omstilling.”

LÆS MERE om Digitaliseringsprisen

LÆS VINDER-ARTIKEL på Licitationen

DesignLCA er udviklet af FormFaktor og GRAPHISOFT Center Danmark i samarbejde med Lendager.

LÆS MERE om DesignLCA

Vi er megastolte og takker Licitationen, CHISA A/S og juryen for anerkendelsen af DesignLCA som et visionært projekt …

Fotos venligst udlånt af Licitationen / Building Awards

Forrige
Forrige

Archicad AI Visualiser – renderinger med kunstig intelligens  

Næste
Næste

GRAPHISOFT Center Danmark bliver partner i buildingSMART Danmark