BLOG
Sådan får du mest ud af Archicad
Anvender du Archicad, benytter du allerede et af mest intuitive BIM-programmer på markedet. Men som det ofte er tilfældet med forskellige programmer, benytter de fleste af os kun en brøkdel af alle de muligheder, der ligger i de programmerne vi anvender. I dette indlæg får du en række idéer til, hvordan I får mere ud af Archicad.
Flid, fedt, snyd og cowboy-tricks
Et godt BIM-projekt kræver lige dele flid, fedt, snyd og cowboytricks. Der er altid dele af projektet, hvor man skal finde sin egen løsning, eller snitte bygningsdelene lidt til. Måske erstatte et vægstykke med en Morph eller sætte et Patch-objekt på et af snittets knudepunkter. Hvem har ikke kopieret en facade over på et Worksheet, for at kunne redigere tegningen som i gode, gamle AutoCAD eller Illustrator…